Henrik Palsmar

Henrik Palsmar

Her publicerer jeg

politiske opstød
og tekster om musik

Thomas Laub

MusikPosted by Henrik Mon, July 09, 2018 23:47:30


Genhør med Thomas Laub

Om forholdet mellem Laubs gudstjenestesyn og hans ideer om

salmemelodier, kirkemusik, kunst og subjektivitet.


Revideret version af foredrag holdt på Samfundet Dansk Kirkesangs debatmøde ”Hvad betyderThomas Laub for

kirkesangen i dag?” 4. 6. 2005, senere trykt i Dansk Kirkesangs Årsskrift 2005.



  • Comments(0)//blog2.palsmar.dk/#post4

En spirituel bisættelse

MusikPosted by Henrik Mon, July 09, 2018 23:13:30
I 2014 havde vi en ganske særlig begravelse i Johannes Døbers Kirke. Min beretning om det på facebook gik viralt og endte i Kristeligt Dagblad

…saa vi til hjemmet haste i Himlens frydesal!

Allerede mens jeg spiller forspil til ’I østen stiger’, nærmer den krumbøjede grønlænder sig kisten med sin lille urtepose …

Kommunal bisættelse. Den hjemløse P har forladt sin faste ølbænk for at rejse til et forhåbentlig bedre og bekvemmere udskænkningssted. Familien har fralagt sig ethvert ansvar, men næsten 40 af de husvilde venner fra byens pladser er dukket op for at tage afsked. Sjældent har jeg set så mange Hus Forbi-jakker samlet. Der er ægte sorg, guldbajerdåser og Rød Aalborg i halv abe-størrelse i store mængder på kirkebænkene. Grønlænderne sætter sig på gulvet til højre for kisten. Inden vi går i gang, er flere oppe for at banke på kistelåget, for ’vi ska sgu da lige høre om han er der’. Men de sidder fredeligt, mens jeg spiller C-durpræludiet fra Das Wohltemperierte Klavier I på flyglet og præsten siger velkommen (’Tak skal du ha’) og annoncerer første salme.

Da vi når til ’Et glimt fra Paradisets Kyst, hvor livets abbild gror’, begynder den lille grønlænder gavmildt at strø fint skåret hashish ud over kisten.

Under muntre tilråb af ’Ja, han var sgu en fin fyr’ og ’Du er sgu go nok, dameprast’ taler præsten afslappet og humant om afskeden med P, som var et venligt, hjælpsomt menneske, der kunne tale med alle.

Så trykker jeg på ghettoblasteren, der spiller Kim Larsens ’Skibet hedder Christianshavns Kanal’, en medrivende, sørgmunter sang, som P har holdt meget af.

En mand på forreste række med skævtsiddende briller, et svindende blåt øje og håndledet i bind går frem. Han slår ud med armene, så hans dåsebajer sprøjter til alle sider, mens han opildner forsamlingen til at rejse sig og synge med. Mens de sørgende rocker og kvæder af karsken bælg og grønlænderne danser, hælder han øl ud over kistens blomsterdekoration i korsets tegn. En skægget, tandløs halvrockertype i lædervest på anden række følger hans eksempel, hvorefter den første mand gir P et par ekstra skvæt. Oasisen under blomsterne suger taknemmeligt de gyldne dråber til sig.

Der lyder tilfreds sukken, da sangen er forbi, og under afsyngelsen af ’Til himlene rækker’ er der varme omfavnelser på kryds og tværs. Bortset fra enkelte fnis og tilråb er der andægtig tavshed under jordpåkastelsen, de fleste mumler med på Fadervor, og da præsten har lyst velsignelsen, siger alle højtideligt og dybttonigt amen, mens de slår korsets tegn foran sig med øllerne.

Vi tiltror ikke forsamlingen at bære kisten ned af kirketrappen, men de skubber katafalken smukt ud i elevatoren, mens jeg giver min til dato mest salonagtige klaverudgave af ’Om lidt bli’r det stille’. Har ikke studeret ’Nonnens Bøn’ på universitetet for ingenting!

Ved rustvognen ser bedemanden mistrøstigt til, mens forsamlingen stænker mere øl på den hjemløse P, der nu drager mod de evige boliger via et pit stop i en etværelses med skruelåg

Se teksten i Kristeligt Dagblad
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/billeder-fra-begravelsen-af-en-hjeml%C3%B8s








  • Comments(0)//blog2.palsmar.dk/#post3

Beethoven og EU

MusikPosted by Henrik Mon, July 09, 2018 23:07:54

EU's Symbolværdi

eller om værdien af Unionens symboler

I 2004 diskuteredes et forslag til ny forfatning for EU, der skulle afløse Nice-traktaten. Teksten ser kritisk på de foreslåede symboler, Euroen, EU-dagen 9.5, 12stjerneflaget, devisen forenet i mangfoldighed og først og fremmest den tekstløse hymne fra Beethovens 9. symfoni.




  • Comments(0)//blog2.palsmar.dk/#post2

Rousseau and music

MusikPosted by Henrik Mon, July 09, 2018 22:55:47
Bartering Love in Arcadia - Rousseau and music
Paper read at the Conference: Looking for Rousseau International Conference Celebrating the 300th Anniversary of Jean-Jacques 9. – 10. November 2012 At the Department of Education (DPU). Aarhus University.

  • Comments(0)//blog2.palsmar.dk/#post1

Burkaloven

PolitikPosted by Henrik Mon, July 09, 2018 22:52:46

31. maj 2018
Frihedens fallit

I dag ventes folketinget med stort flertal at vedtage burkaloven. Dermed overgår Danmark de facto fra demokrati til flertalstyranni. Den brede masse undertrykker et mindretals rettigheder uden grund.
Det er forfærdende.

Der er alt i vejen med den lov:

1. Den er overflødig
2. Den bygger ikke på saglig begrundelse men på fordomme
3. Den er i praksis diskriminerende overfor et lille mindretal
4. Den er et urimeligt indgreb i den enkeltes frihedsrettigheder
5. Den undergraver respekten for loven i almindelighed
6. Den er udtryk for hykleri på mange planer

DFs ønske om et burkaforbud er irrationelt, og derfor virker det ikke at argumentere rationelt imod det. De må mene og stemme, som de vil. Men jeg ville ønske, at fornuftige mennesker i Venstre, Konservative, LA og ikke mindst Socialdemokratiet ville lade fornuften og friheden råde og stemme nej til en lov, der krænker alles frihed og undergraver demokratiet.

Synspunkterne er udført i det følgende:

1. Overflødig: Det hævdes, at loven skal beskytte kvinder fra at blive tvunget til at bære burka. Dette er imidlertid allerede strafbart, og de fleste burkabærere giver udtryk for, at de bærer den af egen fri vilje. Det er ikke entydigt, at det at bære burka er problematisk endsige skadeligt, og mængden af burka/niqabbærere er uendeligt lille. Loven er rettet mod et skinproblem.

2. Fordomme: Et tilbagevendende argument for burkaforbuddet er, at man ikke kan kommunikere med en burkaklædt person, fordi man ikke kan se vedkommende i øjnene.
Nu foregår der jo utrolig meget kommunikation mellem folk, der ikke ser hinanden i øjnene, – ikke bare i telefonen men også mellem mennesker, der er i samme rum og ligefrem sidder overfor hinanden.
Men man kan faktisk godt tale fornuftigt med et menneske med tildækket ansigt. Ved en lokalpolitisk workshop i Valby deltog jeg for nylig sammen med en anden Valbyborger, der var iført en klædedragt, der tildækkede hendes ansigt – om burka eller niqab vil jeg ikke gøre mig klog på. Hun deltog i diskussionen på sagligt relevant og tillidsvækkende vis – jeg oplevede intet kommunikationsproblem, og jeg tror heller ikke at de andre diskussionsdeltagere oplevede noget problem. Og faktisk så jeg hendes øjne fuldt så meget som jeg så de ikke ansigtstildækkedes. Kort sagt: en burkaklædt person kan udmærket yde et relevant bidrag til civilsamfundet og fællesskabet.
Kommunikations- og tillidsindvendingen er en fordom.

3. Diskrimination: Selv om loven er formuleret som et generelt tildækningsforbud, er det klart, at den kun vedtages for at ramme en meget lille religiøs minoritet.

4. Indgreb i alles frihed: Hvorfor skal et forsøg på at hjælpe (hvis det nu var det det handlede om) mellem 200 og 300 kvinder i Danmark indskrænke friheden for alle andre, der af den ene alle den anden grund måtte ønske at bære en klædedragt, der skjuler deres ansigt? Det er en ting, at vi siger, at man ikke må bære elefanthue til en demonstration – en juridisk undtagelse, – men hvorfor må jeg ikke have den på i det daglige, hvis jeg synes den er praktisk, klædelig eller føler behov for at vende tilbage til tryghedsfølelsen fra min barndom i 70’erne, hvor alle børn gik med den, og hvor jeg somme tider lå vågen af angst for atombomben og læste mig i søvn med det Tintinalbum, hvor han og Kaptajn Haddock bærer burka, men ikke følte mig det fjerneste truet af kvinder med tildækket ansigt? Det er et ufrit samfund, der generelt griber ind i borgernes måde at klæde sig. Tænk at man i 50året for 1968 vil pålægge politibetjente at tage stilling til, om folks beklædning er berettiget!

5. Respekt for loven: Det er ikke tilladt at vedtage særlove. Når man slører en særlov som en almen lov, undergraver man den almene respekt for loven.

6. Hykleri A: Behovet for et generelt maskeringsforbud. For ikke at komme i konflikt med menneskerettigheder/forbud mod særlove gøres burkaforbuddet til en almen lov mod maskering. Et forbud mod maskering ved demonstrationer findes allerede, og meningsløsheden af det generelle forbud viser sig i mængden af løst formulerede undtagelser og er til overflod demonstreret i den tilsvarende østrigske lov og dens tåbelige implementering (man sanktionerede en mand, der i reklameøjemed var klædt ud som haj!). Ingen kan være i tvivl om, at det udelukkende drejer sig om at ramme de burkaklædte; forslagsstillerne fra DF siger det lige ud, så forsvaret for det almene forbud er rent bluff.

Hykleri B: Frigørelsesloven. DF og alle andre fortalere påstår om, at det handler om at frigøre stakkels undertrykte kvinder, skønt alle ved, at det handler om DFs erklærede ønske om at fjerne alle muslimske symboler.

Hykleri C: De liberales forræderi. En række erklærede forkæmpere for de borgerlige frihedsrettigheder (fx Jan Einar Jørgensen, Eva Kjær Hansen) har offentligt vedgået, at loven strider mod deres liberale principper, og at de nærmest mener den vil være kontraproduktiv. Alligevel stemmer de for; Jørgensen bøjer sig for presset i folketingsgruppen; Kjær Hansen fordi hun blev tilbudt en ministerpost. Det ville ellers være en fuldstændig gratis omgang, hvis disse i deres søndagsprædikener åh så frisindede politikere ville stå fast på deres overbevisning i dette tilfælde. De ville sågar gøre statsministeren en tjeneste. Da Lars Løkke efter jul opgav at stille DF tilfreds omkring skattepolitikken, sporede man ligefrem en lettelse i regeringen over endelig at have sagt nej til afpresningen. En sådan lettelse kunne man også have opnået, hvis man havde sagt nej til burkaforbuddet, og her kunne Lars Løkke ovenikøbet have givet aben videre, hvis han havde kunnet sige, at der simpelthen var for mange principielle indvendinger fra hans gruppe. Burkaforbuddet er så lille en ting, at man med lethed blot kunne have opgivet det. En moralsk pointe hos Bert Brecht er, at man ikke kan forlange mod og opofrelse af andre mennesker, hvis det kan koste dem noget afgørende; derimod har man pligt til at holde fast, hvis det ikke koster én noget. Det er det, der er sagen her, og derfor er de faldne liberale helgeners (til hvilke man kan regne indenrigsminister Simon Emil Amnitzbøl-Bille, hvis i udgangspunktet forståelige kritik af moderstaten nu fremstår fuldstændig afpillet) stemmen for forbuddet udtryk for den usleste form for mangel på civilcourage.

Hykleri D: Forholdet til omskæringsdebatten. Samtidig med, at så mange politikere finder det fuldstændig uproblematisk at stemme for et indgreb i alle borgeres frihed for at forhindre en så efemer ting som burkaer, kalder det hos de samme politikere på den dybeste selvransagelse, når det forslås at forbyde omskæring. Der kan muligvis findes eksempler på, at burka giver psykiske og sociale mén for bæreren, men det er dog for intet at regne mod det fysiske indgreb i kroppen som omskæring er. Hvis man mener, at det er en opgave for staten at forhindre, at nogen tildækker sig fra top til tå (burka skader om nogen så kun bæreren, og vi husker, at det allerede er forbudt at tvinge nogen til at tage den på), må det være indlysende, at staten også må forhindre, at forældre påfører deres børn unødvendige og risikofyldte kirurgiske indgreb. Hermed ikke være taget stilling til et omskæringsforbud (som mangeårig forhudsejer- og bruger mener jeg personligt at Jahve, Allah, præster, forældre og politikere skal holde fingrene og især knive væk fra andres kønsorganer), men her demonstreres det endnu engang, at burkaloven ikke handler om at forhindre overgreb men om at angribe muslimske symboler.



  • Comments(0)//blog2.palsmar.dk/#post0